STAGE UNION
Stage Union begyndte som rytterprojekt og mentalitet: at samle træning, teknik, kultur og mennesker omkring udvikling. Ikke jagten på et hurtigt image, men arbejdet før resultatet.
STAGE UNIONLAB · SORØOm Stage Union · Om labbet
Stage Union Lab er bygget af Lucas Berthelsen, endurorytter, sporbygger og instruktør, med én enkel idé: En cykel er ikke færdig, fordi delene virker. Den er færdig, når rytteren kan mærke forskellen.
Rytterdrevet affjedringsværksted · Sorø01 / Hvor passionen kommer fra

Jeg hedder Lucas Berthelsen. Min vej ind i affjedring kommer ikke fra et ønske om bare at skrue på dyre komponenter. Den kommer fra mange timer som rytter, sporbygger, guide og instruktør og fra at mærke, hvor meget den rigtige balance betyder, når terrænet bliver stejlt, løst eller teknisk.
På sporet bliver det hurtigt tydeligt, at to ryttere ikke nødvendigvis skal køre samme tryk, sag eller klik. Cykel, vægt, fart, kørestil og terræn hænger sammen. Det er den forbindelse mellem mekanik og reel kørefølelse, Stage Union Lab er bygget til at arbejde med.
Stage Union begyndte som rytterprojekt og mentalitet: at samle træning, teknik, kultur og mennesker omkring udvikling. Ikke jagten på et hurtigt image, men arbejdet før resultatet.
Labbet åbnede i Sorø i 2026 som den tekniske del af den idé. Her bliver service, fejlfinding, setup og dokumentation samlet, så arbejdet på værkstedsbordet kan mærkes ude på sporet.
Det er arbejdsmetoden. Byg et ordentligt udgangspunkt. Test det. Kør det. Brug feedbacken til næste forbedring.
02 / Sådan arbejder labbet
Serienummer, konstruktion og de rigtige dele bliver afklaret før opgaven.
Fejlfinding starter med det, komponenten faktisk gør, ikke med et tilfældigt reservedelskøb.
Skjulte fejl eller ekstra dele bliver forklaret og godkendt, før arbejdet fortsætter.
Relevante basisindstillinger dokumenteres, så du har et reelt udgangspunkt for test.
03 / Rytterstøtte
Stage Union Lab støtter ikke ryttere for at fylde en logoside. Et samarbejde skal skabe test, feedback, synlighed og udvikling, som kan bruges af både rytteren og labbet.
Daniel indgår i et pilotforløb omkring setup, service og teknisk udvikling. Erfaringerne fra træning og løb bliver ført tilbage til værkstedsprocessen, præcis som Stage Union Lab er tænkt.
Villads er en del af det danske juniorlandshold i MTB. Ved UCI MTB VM 2026 i Val di Sole blev han nummer 29 i juniorernes XCO. I samarbejdet omsætter vi data, feedback og service til et setup, der holder, når træning bliver til løb.
04 / Din cykel
Send model, serienummer og symptomer. Så får du en ærlig vurdering af servicebehov, pris og næste skridt.